Studiecafe
Tirsdag og onsdag fra 15.00–17.00 er studiecafeen åben efter skoletid. Hvis du har brug for hjælp til skriftlige opgaver eller har fået et »fagligt hul«, for eksempel på grund af sygdom, kan du møde op og få hjælp af en faglærer eller diskutere faglige problemstillinger med andre elever.
I nogle fag, specielt sprogfagene, tilbydes desuden elektronisk lektieværksted. Det fungerer på den måde, at de elever, der har behov for det og ønske om det, tilmeldes en »konference« på gymnasiets elektroniske netværk. Her vil der være mulighed for online at stille spørgsmål til læreren inden for de givne fag. Desuden tilbydes en række sproglige øvelser med tilhørende grammatiske forklaringer. Eleverne arbejder helt i deres eget tempo, og læreren tilpasser øvelserne efter elevernes behov og niveau.