Lokaler
Skolen råder over en række lokaler udover de almindelige undervisningslokaler. Nedenfor kan du læse en beskrivelse af nogle af de øvrige lokaler:
Auditoriet
Skolens auditorium er udstyret med alle moderne hjælpemidler. Der findes blandt andet en projektor, så det er muligt at bruge computeren i undervisningen
Nyt kemi- og fysikauditorium
Flere af gymnasiets lokaler er for nylig blevet sat i stand, heriblandt kemiauditoriet og fysikauditoriet. I starten af 2005 tog vi også vores helt nye kemilaboratorium i brug.
Edb-lokaler
Skolen har to edb-lokaler, det ene med 28 pc’er, det andet med 15 pc’er. Alle maskiner er koblet på internettet, som man frit kan benytte. De fleste maskiner er udstyret med cd-drev m.m.
Udover disse lokaler findes der rundt omkring på gymnasiet nogle klynger af maskiner, som kan bruges til gruppearbejde eller individuelt arbejde. Disse pc’er kan ikke reserveres og er derfor tilgængelige hele dagen.
To gymnastiksale og en boldspilhal
På BG er der også gode muligheder for at dyrke forskellige former for idræt. Skolen råder over to gymnastiksale og en stor boldspilhal, hvor flere klasser kan have undervisning på samme tid.