Historie

Skolens historie, som pressen så den

Af Lene Bak

I Brønderslev Gymnasiums første årsskrift 1973–1974 finder vi under overskriften »Datoer og årstal for store og små begivenheder« følgende om den spæde begyndelse:

1958 Tanken om at bygge gymnasium i Brønderslev rejses i byrådet første gang.

1961 Brønderslev byråd anmoder Undervisningsministeriet om godkendelse af placeringen af et gymnasium i byen.

1962 Byrådet nedsætter et gymnasieudvalg.

1969 Undervisningsministeriet anbefaler snarlig opførelse af et gymnasium i Brønderslev.

1970 Nordjyllands amtsråd overtager projektet og nedsætter byggeudvalg. Fra dette tidspunkt er der kommet realiteter over planerne, og pressen begynder at følge det planlagte gymnasium tæt.

1971 »Gymnasieskolen« nævner i en lille notits, at det kommende gymnasium i Brønderslev vil få en kvadratmeterpris på 3400 kr. (Til sammenligning opererer man i Ikast med en pris på 2600 kr.)

1972 Pressen ofrer megen spalteplads på byggeriet, som nu er i fuld sving. Piloteringsarbejdet bliver ikke så omfattende som forventet, og man kan derfor komme i gang med jordarbejdet i september og selve byggeriet ved årsskiftet 1973. Brønderslev kommune køber i maj Teknisk Skole, der lægger hus til skolens første årgang. I september indledes jordarbejdet. Forinden havde man dog fået en mindre forskrækkelse, da økonomi- og budgetminister Per Hækkerup truede med at nedskære budgettet med en million kroner, men det blev ved truslen. I oktober sker det endelige køb af Teknisk Sko­le, og i samme måned udbydes gymnasiebyggeriet i licitation. Alle forberedelserne til gymnasiebyggeriet er nu på plads, og den 18. december ser man i »Gymnasieskolen« en annonce, som søger en rektor til »et nyt amtskommunalt gymnasium i Brønderslev«.

1973 I foråret er der en lind strøm af meddelelser om det nye gymnasium. Der meddeles om orienteringsmøde for kommende 1.g’ere, om byggeriets fremadskriden, om prisen på byggeriet, som anslås til 29 millioner, og der er stillingsopslag i Statstidende om »et antal stillinger at besætte i samtlige 1.g-fag«. I februar udpeges Jesper Falsig Pedersen til rektor, og 1. marts kan han, sammen med initiativtageren til gymnasiet, P. Juhl Olesen, borgmester P.N. Jensen og formanden for Nordjyllands amts skole- og kulturudvalg Jakob Riisager tage det første spadestik til byggeriet. Sideløbende med byggearbejderne er der også stor aktivitet omkring de midlertidige lokaler i Teknisk Skole. Gymnasiet har første skoledag den 13. august. Der er 5 1.g-klasser – med i alt 126 elever – fordelt på to sproglige og tre matematiske klasser. 1. skoledag på det nye Brønderslev Gymnasium fejres med morgenkaffe på Restaurant Hedelund.

1974 Samtidig fortsætter byggeriet på Islands Allé, og da det nye skoleår 1974/75 starter i august, er gymnasiet rykket ind i de nye lokaler. Skolen har dog også ændret navn til Brønderslev Gymnasium og HF-kursus, da der i løbet af foråret 1974 viser sig at være tilmeldinger til 3 HF-klasser. Bygningerne er dog ikke helt færdige, da skolen rykker ind i august 1974, men endelig den 13. december 1974 indvies de nye bygninger officielt.

1975 Avisernes dækning af skolen liv præges i 1975 af arbejdet med Brønderslev bys gave ved indvielsen af bygningerne på Islands Allé, nemlig C. Lymann Hansens skulptur. Skulpturen opstilles i marts 1975. Derudover er avisernes dækning af skolens liv optaget af at informere om den forholdsvis nye hf-uddannelse.

1976 I foråret afholdes der orienteringsmøder for kommende elever, og de ser ud til at have givet pote, for ansøgertallet til skoleåret 1976–77 er langt større end de foregående år. De første studenter og hf’ere springer ud den 18. juni. I et interview i Vendsyssel Tidende, under overskriften »Positiv udvikling fås ved egen hjælp«, får skolen og dens lærere en overvejende positiv bedømmelse af eleverne. I årene efter de første dimittenders farvel til skolen finder avisernes interesse for BG et mere naturligt niveau. Man rapporterer om skolens liv i stort og småt.

1978 En kort notits viser, at skolen dog stadig er under udbygning, idet der skrives om ansættelsen af mange nye lærere.

1979 Der er avisdebat om lærernes arbejdstid i forhold til den nys indførte 11-timers-regel, om 40 studentereksamensstile i engelsk, der forsvandt i posten, om mødepligt osv. I årsskriftet udstedes der et hjertesuk over de trange pladsforhold til idrætsundervisningen.

1980 Skolen udskriver en konkurrence om et logo – vinderforslaget bruger C. Lymann Hansens skulptur som udgangspunkt. Som i de foregående år er der i årsskriftet visse beklagelser over overbelægningen og som noget nyt over nedskæringer på skolens budget. Dog ser det ud til, at skolen vil få bygget en boldspilhal – planlagt til at stå færdig i 1983 – ikke kun til glæde for skolen selv, men også for byens idrætsliv.

1981 Året indledes med en avisdebat om gymnasie- og hf-elevers drikkeri – åbenbart udløst af et vådt efterår. Forhandlingerne om en ny boldspilhal overtager dog hurtigt scenen.

1982 Overbelægningen er det centrale tema dette år. Dog er det paradoksalt, at man også på dette tidlige tidspunkt ser frem mod de år, hvor situationen bliver en helt anden, med små årgange og lærerfyringer til følge. Dramatiske overskrifter er »Lærerfyringer på gymnasier« og »Gymnasier mistænkes for elevkapringsplan«

1983 Forudsigelserne ser ikke umiddelbart ud til at holde stik – godt nok får skolen en klasse mindre, men ingen lærere bliver fyret i år. Bertel Haarder er ude med riven mht. besparelser, f.eks. antallet af elever pr. grenhold, hvilket får eleverne til at boykotte undervisningen og rektor Falsig til at skrive harmdirrende indlæg til Aalborg Stiftstidende. Årets glade nyhed er, at der den 10. marts tages første spadestik til en tilbygning, der bl.a. omfatter den føromtalte boldspilhal, som indvies den 16. december.

1984 Samarbejdet mellem folkeskolerne og Brønderslev Gymnasium og HF-kursus bliver styrket gennem en såkaldt »pædagogisk dag«, hvor der deltager 180 folkeskolelærere.

1985 Der er fortsat tale om fald i elevtallet og potentielle lærerfyringer, men også mere positive nyheder, såsom at overskuddet fra årets skolekomedie Pinafore på 18000 kr. blev overrakt til Folkekirkens Nødhjælp. Edb-indkøb begynder at blive et stort diskussionsemne – hvad skal der indkøbes? Men også udvekslingsrejser til f.eks. Skotland og idrætsklubbernes brug af den flunkende nye boldspilhal optager sindene.

1986 Elevnedgang, skolekomedie Ulysses von Ithaca, nye udvekslingsstudenter og lærerkollegiets modstand mod at lade eleverne deltage i byens hyldest af dronning Margrethe ved indvielsen af Nordjyllands Idrætshøjskole er til debat, men også forventningerne til eller frygten for, hvilke planer Haarder går med om gymnasiets fremtid, gennemsyrer dette år.

1987 Medens der ventes på Bertel Haarders reform, eksperimenteres der livligt. Der oprettes en matematisk-engelsk forsøgsgren, og der holdes møder med folkeskolelærerne og det lokale erhvervsliv. Elevtilgangen er dette år langt bedre end frygtet. I november interviewes rektor Falsig Pedersen bl.a. om sin holdning til den gymnasiereform, der skal træde i kraft fra 1988:

»Godt, vi får den reform af gymnasiet. Gymnasiereformen er helt nødvendig. Det ville være en katastrofe for gymnasiet bare at køre videre med det gamle. Det er nødvendigt med nye fag i gymnasiet, hvis vi skal tilpasse os udviklingen i det øvrige samfund.«

1988 Ved forårets orienteringsmøder for nye elever er hovedtemaet naturligt nok gymnasiet efter gymnasiereformen, der som tidligere nævnt træder i kraft i august. Desuden optager edb, kunstudstillinger, elevforsømmelser og årets elevforestilling spalteplads. I sidstnævnte medvirker en meget ung Morten Staugaard, som får følgende ord med på vejen: »Celestin er Morten Staugaard, der stiler efter at uddanne sig til skuespiller efter studentereksamen. At dømme efter prøven har han en pæn chance for at opfylde drømmen.« Sparekrav fra Bertel Haarders side vækker sidst på året bekymring.

1989 Endnu en gang fokuseres der på udvekslings- og studierejser. Der går rejser til Paris, Barcelona, Berlin, Athen, Firenze og København. Dette år er der for første gang ingen skolekomedie, da ingen af lærerne har kunnet afse tid. Måske pga. et nyt tiltag med undervisning af elevernes forældre – gennem Åbent Universitet. Debatten om det faldende elevtal fortsætter og suppleres med en ny om gymnasielukninger, men samtidig finder man en overskrift som »Stuvende fulde gymnasieklasser.«

1990 Frygten for lukning af Brønderslev Gymnasium og HF forsætter med at spøge, men i et interview udtaler Hanne Thygesen, formand for amtets U- og K-ud­valg, at det tidligst vil kunne ske i 1991! Der er dog også plads til mere muntre nyheder som to elevers deltagelse i en såkaldt Kemi-Olympiade i Polen. I årsskriftet evalueres gymnasiereformen positivt, og den enkelte elevs valgmuligheder fremhæves som det centrale punkt.

1991 Den lave gymnasiefrekvens i Vendsyssel (22% mod 31% på landsplan) vækker undren. Der afholdes for første gang valg til forældrebestyrelsen. Rock-musicalen Hair indøves ved et stævne for 120 gymnasiekorsangere, og temadagene dette år handlede om Grænser.

1992 Årets mest skelsættende begivenhed var nok rektor Falsig Pedersens beslutning om at gå af 1. april for ikke at »forgubbe« gymnasiet. Og også dette år diskuteres gymnasiet og hf’s fremtid i lyset af de faldende ungdomsårgange. Ansættelsen af ny rektor trækker ud, og derfor konstitueres inspektor Arne Rasmussen som rektor, indtil den nye rektor er blevet ansat. I. april tages der en festlig afsked med rektor Falsig, som »begaves« med sang, musik, drama, en rejse, en trillebør osv. Årets skolekomedie, musicalen Grease, er en kæmpesucces. I maj meddeles det så, at skolens nye rektor bliver lektor Egon Jensen fra Thisted Gymnasium.

Endnu engang protesterer eleverne over et af Bertel Haarders tiltag, nemlig forslaget om brugerbetaling for f.eks. fotokopier. Dette år påbegyndes et særligt hf-forløb, SMILE, som i særlig grad skal give eleverne undervisning i emner som Sundhed, MIljø og LEvevilkår.

1993 For gymnasieeleverne er der også et nyt tiltag, nemlig Euris-projektet (Europæiske regioner i samarbejde). I december indledes festlighederne omkring skolens 20-års jubilæum med temadage om netop disse år.

1994 De første Euris-rejser til Wales og Skotland finder sted dette år.

1995 Projekt »Grøn Skole« med samarbejdsskoler fra bl.a. Tyskland, Finland, Sverige og Estland bliver i oktober afholdt på skolen.

1996 De små ungdomsårgange er det store diskussionsemne – lykkes det gymnasierne at ride stormen af?

1997 Årets skolekomedie er Lysistrate, men også kommunal- og amtsrådsvalget optager sindene. Brobygning, hvor elever fra 10. klasse er i fire ugers praktik på ungdomsuddannelser, løber af stablen for første gang. Elevernes interesse for de gamle dyder slår igennem ved forårets Gallafest. Eleverne og lærerne klæder sig i det stiveste puds og danser bl.a. lanciers. Kvalitetsvurdering af offentlige institutioner er i fokus i disse år. Skolen foretager en brugerundersøgelse, som viser, at kvaliteten er fin.

1998 Undervisningsminister Ole Vig Jensens forslag om at afskaffe den automatiske oprykning til næste klasse mødes fra elevernes side med politiske aktioner. Skolen får en faguddannet bibliotekar og senere på året også en psykolog på amtsbasis. 6 af skolens lærere fejrer 25-års jubilæum sammen med skolen.

Opdatering af BG’s historie følger snarest…