Du er her: Forside > Nyheder > Temadage på Brønderslev Gymnasium og HF

27. august 2008

Temadage på Brønderslev Gymnasium og HF

Temadage på Brønderslev Gymnasium og HF

Brønderslev Gymnasium og HF afholder temadage onsdag og torsdag i uge 35. Temaet for begge dage er »De Andre? Minoriteter af enhver slags«.

Jakob Holdt viser lysbilledshowet »Amerikanske billeder« i festsalen hele onsdag med efterfølgende debat. Lysbilledshowet viser et andet Amerika end eleverne kender fra de amerikanske film og øvrige medier.

Torsdag formiddag står i debattens tegn. Der kommer 18 lokale repræsentanter fra forskellige minoriteter: etniske, religiøse og mennesker med forskellige handicaps. I mindre grupper vil eleverne blive introduceret for 2 forskellige personer, som vil fortælle om at være anderledes. Vi håber på en spændende og lærerig debat.

Efter frokost afsluttes med et brag af en koncert med orkestret Oriental Mood, som spiller arabisk inspireret musik. Orkestret er sammensat af danske og orientalske musikere med en egyptisk sangerinde i spidsen. Orkestret er en del af Go Globals arrangementer, som afvikles i de kommende uger mange steder i Nordjylland.