Du er her: Forside > Nyheder > Musical All Shook Up

10. februar 2010

Musical All Shook Up

Den 4. og 5. februar 2010 opførte elever på Brønderslev Gymnasium & HF Kursus traditionen tro den årlige forestilling.

I år valgte man at opføre musicalen All Shook Up, som er skrevet af Joe Dipietro i 2005 – En rigtig amerikansk 50’er musical spækket med fede Elvis Presley numre.

Handlingen foregår i en lille by i Midtvesten, hvor borgmesteren kører byen med hård hånd. Ingen høj musik og anstødelig opførsel er hendes motto. Det beslutter motorcykelfyren Chad at lave om på – gennem musik og sang.

Forestillingen indeholdt bl.a. sangene Jailhouse Rock, Love Me Tender, All Shook Up og mange flere.

Skuespillere, sangere og musikere lavede et flot show for de ca. 400 gæster der så forestillingen.