Du er her: Forside > Nyheder > Med 1.e på hyttetur

5. september 2007

Med 1.e på hyttetur

De 170 nye elever på BG skiftedes i uge 34 & 35 til at tage på hyttetur til »Godset« i Hallund.

Fra den 29. til den 30. august var det 1.e’s tur til at tage afsted sammen med deres tutorer og teamlærere.

Formålet med turen var selvfølgelig, at klassen skulle lære hinanden bedre at kende, og deres tutorer havde derfor arrangeret en række »ryste-sammen-aktiviteter«.

Der gøres klar til at lege »Spark til bøtten«

Der blev blandt andet leget »spark til bøtten« og »to mand frem for en enke«.

Æggeleg…

Tab nu ikke ægget…

Der blev også leget en ny leg, hvor eleverne blev delt op i grupper, og så gik det ud på hurtigst at stille sig i forskellige rækkefølger – efter fødselsdato, efter skostørrelse og lign.

»Ny leg«

En anden af aktiviteterne gik ud på at »bygge menneske-pyramider«.

Hvem kommer højest op?

Tiden blev også brugt til at planlægge den forestående FLE-fest den 7. september, hvor eleverne selv står for madlavningen og underholdningen.

Om aftenen var der selvfølgelig fællesspisning – middagen tilberedes af klassekammeraterne.

Fællesspisning

Mon de har lavet noget lækkert ;-)

Alt i alt en rigtig hyggelig tur!

I billedgalleriet kan du se billeder fra 1.b’s hyttetur.