Du er her: Forside > Nyheder > GREASE – De sidste uger…

23. januar 2008

GREASE – De sidste uger…

Så er tiden ved at være knap, og der er begyndt at blive lagt hånd om detaljerne. Mimik, gestik, de sidste dansetrin og kulisserne – det hele er ved at være der; nu skal der sættes sammen og finpudses.

En sjov lille oplevelse på scenen:
Pernille: Det er lidt svært at se, hvem der siger hvad, når man står bagest i salen; I må lige lave nogle armbevægelser, som underbygger jeres replikker, så publikum bliver klar over, hvem der taler.

Sigrid: Jamen, Pernille? Hvordan har du tænkt dig, at jeg skal vise »menstruation«? Hvorefter hun laver en bevægelse, der viser vand, som bare fosser ud mellem benene på hende.

Men det er skam ikke kun på scenen, der bliver øvet. Danserne har travlt men led desværre af mandefald, endda den værste af slagsen, da instruktøren, Dorthe, var syg i onsdags. På trods af det steg varmen dog i gymnastiksalen, for hun havde sendt instrukser med sin lillesøster, Christina, til holdet.

Udover om onsdagen har Grease-teamet mødtes hver weekend siden jul og fortsætter på samme måde indtil premieren d. 7. februar kl. 19.30.

Af Anne og Ingeborg