16. september 2008
FLE-fest 2008
Fredag den 12. september blev der afholdt FLE-fest. Festen holdes af skolen og er en »rystesammen«-fest for alle nye elever og deres forældre, heraf navnet FLE-fest (Forældre-, Lærer-, og Elevfest). Festen giver forældre og elever mulighed for at lære skolen og lærerne bedre at kende.
Festen begynder med klassevis fællesspisning med indlagt underholdning og efterfølgende er der musik og folkedans i festsalen.
Frederikke Dybro og Sofie Sand fra 1.a. kunne fortælle om en hyggelig aften, hvor klassen blev rystet endnu mere sammen. Det havde været rigtig sjovt både at planlægge festen og ikke mindst udklædningen. Klassens tema var børnefødselsdag og der var pyntet op med Peter Plys og en kæmpe fake lagkage. I løbet af aftenen var der præsentationsrunde og fødselsdagssang inden det var tid til dans i festsalen.
Andre klasser havde temaer som barbie, cowboy, Hollywood og 80’erne.