30. september 2008
Dansk Naturvidenskabsfestival 2008
I anledning af Dansk Naturvidenskabsfestival 2008 deltager Brønderslev Gymnasium og HF den 24. september i et arrangement på Brønderslev Bibliotek. Temaet for årets festival er »Liv og bevægelse«
Det er 1.a, der har brugt nogle timer i »Naturvidenskabelig grundkursus« sammen med deres lærere Hanne Gerlach og Anni Jensen til at forberede sig på at formidle naturvidenskab for nogle folkeskoleelever på en spændende og aktiverende måde.
Mange forsøg bliver demonstreret først og derefter er det folkeskoleeleverne der skal prøve selv. Der bliver udført forsøg med bevægelse – bl.a. en ballonraket og et forsøg med lys, der kan løfte vand. Eleverne får også at se, hvordan solenergi kan transformeres til bevægelsesenergi.
Der skal kigges på smådyr og gærceller i microskop og derudover vil kroppen blive sat på prøve. F.eks. hvem kan hoppe højest, hvem får den højeste puls m.m.
Der bliver noget for enhver i de 90 minutter arrangementet varer.