15. marts 2006
Comenius 2006
BG har i flere år været med i EU’s Comenius projekt, der er et internationalt samarbejde mellem gymnasier i Europa. Her har elever og lærere mulighed for at mødes med elever og lærere fra andre gymnasier og udveksle erfaringer.
I år var det BG’s tur til at være værter, og vi fik besøg af ikke mindre end 30 lærere og elever fra Rumænien, Spanien, Tyskland og Norge. BG har tidligere besøgt nogle af de skoler, som gæsterne kom fra.
Gæsterne var indlogeret hos familier og lærere, der bor i lokalområdet. Ugens program stod blandt andet på undervisning på BG og seightseeing i Nordjylland. Der var arrangeret projektarbejde i billedkunst, hvor eleverne på tværs af landene arbejdede med et tema om Fluxus.
Arrangementet var en stor succes, og både gæsterne og eleverne her fra BG fik øvet sig meget i at tale engelsk.
Se flere billeder fra Comenius-projektet i Billedgalleriet.