23. april 2010

2.e Studietur til Malaga.

2.e studietur var spækket med udflugter til religiøse steder.

Gruppebilledet er taget foran ærkebispens palads, ved katedralen i Malaga som vi var inde og besøge. Den var kæmpe stor og virkelig flot pyntet. Katedralen var fyldt med billeder og statuer af helgener. I næsten hvert et hjørne af katedralen var der en altertavle. Imponerende, at man i »gammel tid« var i stand til at bygge så fornemme og avancerede bygningsværker! Overalt duftede der af røgelse. Jo, spanierne kan sagtens finde ud af at skabe stemning og atmosfære!

Når vi ikke lavede noget skolerelateret, ja så holdt vi ofte Siesta i poolen ved vores lejlighedskompleks. Vi var heldige med vejret hele ugen. Hvor vi var – der var solen og varmen. Selvom det ser hyggeligt ud så var vandet pivkoldt! Vi brugte også fritiden på shopping og sightseeing. Vi var en flok morsomme turister!

Efter påskeprocessionen vandrede vi op til la Alcazaba. En gammel fæstning liggende på et »bjerg« lige ved Málaga. Der var utroligt mange flotte haver overalt i fæstningen og udsigten var fantastisk. Oppe på toppen lå Castillo de Gibralfaro, som også var en gammel fæstning, eller rettere sagt: En udkigspost, der var nødvendig for at beskytte la Alcazaba. Fra toppen kunne vi se arenaen, hvor der skulle være tyrefægtning om aftenen.

I Málaga fulgte vi i H. C. Andersens fodspor. Forfatteren er der nede som en statue, under nogle palmer, siddende på en bænk. Vi så også det som han beskrev som »den mest fantastiske have«: Den Engelske Kirkegård. På kirkegården gik der en gartner rundt ved navn John. Han var englænder, og det var som om han havde kendt alle, som lå begravet. Han kunne nogle virkelig spændende fortællinger. Lidt ligesom en bedstefar, der bare ved absolut alt! På kirkegården lå den britiske forfatter Gerald Brenan og hans kone Gamel Woolsey Brenan.

Påskesøndag besøgte vi Malaga for at se afslutningen på Semana Santa – den hellige uge. Under påskeprocessionen gik folk fra byen optog i flotte og uhyggelige mangefarvede dragter. Her duftede af røgelse, og der var en stemningsfyldt musik. De største attraktioner var Jesus og Jomfru Maria lavet som kæmpe statuer båret frem af en masse mænd. Rygtet forlød at Antonio Banderas var at finde i sin fødeby, men vi så ham desværre ikke. Det var en anderledes oplevelse – langt fra det danske silde- og snapsebord i Danmark.