Du er her: Forside > Kontakt > Arrangementer for folkeskoleelever > Brobygning for uafklarede (9. klasse)

Brobygning for uafklarede (9. klasse)

Går du i 9. klasse og er du i tvivl om, hvad du gerne vil efter folkeskolen? – Så har du mulighed for at komme 1 uge på gymnasiet eller hf:

Kom og oplev, hvad det vil sige at være elev på Brønderslev Gymnasium og HF.

Hvis du overvejer at tage en studenter- eller hf-eksamen, har du sikkert mange spørgsmål, du gerne vil have besvaret: Hvilke krav stilles der til en gymnasie- eller hf-elev? Hvilke fag skal man have? Hvordan foregår undervisningen? Hvordan er hverdagen? Er der mange lektier? Får jeg tid til fritidsinteresser? Osv.

Disse og en masse andre spørgsmål kan du få besvaret, hvis du melder dig til brobygning. Her vil du også få mulighed for at opleve atmosfæren og det sociale miljø på Brønderslev Gymnasium og HF på egen krop.

Efter brobygningen vil du have et godt grundlag for at træffe den helt rigtige beslutning, når du skal vælge ungdomsuddannelse.

Indhold og forløb

I den uge, du går på Brønderslev Gymnasium og HF, vil du blive undervist af skolens lærere i de fag, som er typiske for den uddannelse, du har valgt. På den måde kan du afprøve det faglige niveau, og om fagene er interessante for dig. Der vil både være almindelig klasseundervisning, og mere selvstændige arbejdsformer. I de naturvidenskabelige fag vil der for eksempel være laboratoriearbejde. Du vil desuden blive introduceret til skolens brug af intranettet, hvor alle vores elever får deres egen e-mailadresse, som de kan benytte både derhjemme og her på skolen.

Udover undervisningen vil du også møde vores studievejledere, som vil hjælpe dig med at afklare eventuelle spørgsmål.

Efter brobygningen vil du få et ‘’’brobygningsbevis’’’ på, at du har deltaget i kurset.

Vi glæder os til at byde alle interesserede 9. klasseelever velkommen til en spændende og forhåbentligt meget informativ uge!

Tidspunkt: uge 47.