Du er her: Forside > Gymnasium > Ansøgning

Ansøgning

Du kan søge om optagelse direkte via internettet på optagelse.dk.

Ansøgningsfristen er 15. marts 2012

Valg, du skal træffe

I forbindelse med din ansøgning til gymnasiet skal du træffe følgende valg:

Du skal tage stilling til, hvilket kunstnerisk fag du vil have i 1.g.

Du kan vælge mellem billedkunst, musik og mediefag. I alle tre fag vil du blive undervist på C-niveau og har så mulighed for at gå videre med det valgte fag på B-niveau eller (dog kun for musiks vedkommende) på A-niveau. C-niveauet slutter efter 1.g, og du kan komme til eksamen i faget.

Læs mere om A-, B- og C-niveau.

Du skal også vælge 2. fremmedsprog.

Du kan her vælge at fortsætte med det 2. sprog, du har haft i folkeskolen, dvs. tysk eller fransk. I vores system kaldes det så et fortsættersprog, som du skal have på B-niveau (med mulighed for senere at udvide det til et A-niveau)
Du kan i stedet for vælge et begyndersprog, hvor vi tilbyder fransk eller spansk. Hvis du vælger et af disse fag, forpligter du dig til at tage faget på A-niveau. Du skal så have faget alle 3 år og du skal til skriftlig og eventuelt også mundtlig eksamen i faget.

Endelig skal du foreløbigt tilkendegive, hvilken studieretning du ønsker.

Det bindende valg af studieretning finder sted i slutningen af efteråret i 1.g, og studieretningerne begynder efter jul i 1.g.

Dit foreløbige valg af studieretning bruges til at placere dig i en stamklasse sammen med andre med samme foreløbige valg. På denne måde håber vi at reducere antallet af klasseskift. Alle i en klasse skal nemlig have samme studieretning, så fagene kan samarbejde.

I den forbindelse bliver vi nødt til at understrege, at det ikke er sikkert, at dit ønske om studieretning kan imødekommes. Vi vil selvfølgelig gøre alt for at imødekomme dine ønsker, men – ifølge gymnasieloven – har du ikke krav på at få dine ønsker opfyldt.

Læs mere om Studieretninger.

Er du i tvivl?

Hvis du har spørgsmål vedr. optagelse, er du velkommen til at kontakte en af vores studievejledere Lillian Bjerregaard Rasmussen eller Lene Hansen.