Om faget

Når du starter i gymnasiet eller på hf, vil du fra første dag stifte bekendtskab med undervisningen i samfundsfag. I gymnasiet er samfundsfag på c-niveau obligatorisk og i hf møder du faget i form af kultur- og samfundsfaget, hvor samfundsfag på c-niveau indgår i samarbejde med historie og religion. Har du lyst til et højere niveau i din studieretning eller skulle du efter den obligatoriske undervisning have fået mod på mere viden og større udfordringer indenfor samfundsfag, så findes samfundsfag på både a- og b-niveau i gymnasiet og i hf kan det vælges på b-niveau i 2. hf.

Der er naturligvis forskel på undervisningen på de forskellige niveauer, hvor især den skriftlige dimension på a-niveau udgør en afgørende forskel, men overordnet set kan formålet med samfundsfag på alle niveauer udtrykkes i følgende punkter:

Formålet med samfundsfag er:

• At sætte fokus på danske og internationale samfundsforhold
• At bidrage med viden om de dynamiske og komplekse kræfter, der påvirker samfundsudviklingen.
• At opøve elevernes viden om sociologi, politik og økonomi (+ international politik)
• At fremme elevernes lyst og evne til at deltage i den demokratiske debat
• At engagere eleverne i forhold af betydning for demokratiet og samfundsudviklingen
• At fremme elevernes selvstændighed og sætte dem i stand til at diskutere og tage stilling på et fagligt kvalificeret niveau

Dette betyder, at undervisningen på den ene side kan tage udgangspunkt i nogle af de aktuelle problemstillinger, som vi i hverdagen hører eller læser om i de forskellige medier og på den anden side kan problemstillingerne også komme fra elevernes egen verden. Hvorfor er unge pludselig begyndt at melde sig ind i de politiske ungdomsorganisationer igen? Hvordan kan det være, at der bor folk på gaden i et rigt samfund som Danmark? Hvorfor skændes Venstrefolk altid med Socialdemokrater, når de alligevel siger det samme? Er der forskel på unge fra København og unge i Brønderslev? Hvorfor bander nogle husejere højlydt, når renten stiger, mens andre smiler ved tanken? Dette er blot nogle af de konkrete problemstillinger, som vi kunne finde på at arbejde med i samfundsfag, men hvordan foregår undervisningen i praksis?

Dagligdagen med samfundsfag

På Brønderslev Gymnasium og HF tilstræber vi, at arbejdsformerne og produktkravene i samfundsfag varieres, således at eleverne får gode muligheder for at udfolde sig indenfor forskellige typer af aktiviteter, der støtter læringen i faget. De enkelte, tematiserede forløb er i denne sammenhæng ofte opbygget således, at vi eksempelvis starter ud med nogle lektioners klasseundervisning, der tager udgangspunkt i et kapitel i en af vores grundbøger, en eller flere aktuelle artikler eller måske en interessant statistik, der behandler vores aktuelle problemstilling. Dernæst vil der ofte være forskellige former for gruppeaktiviteter tilknyttet det egentlige arbejde med emnet og forløbene kan til slut fuldendes med eksempelvis en mundtlig fremlæggelse, en klassediskussion, en synopsis, et projekt, en hjemmeside eller en prøve af en eller anden art. Disse produkter vil oftest blive udarbejdet i grupper, men individuelle opgaver forekommer naturligvis også. Nogle gange vil forløbene også kunne afsluttes med forskellige udadrettede aktiviteter, som eksempelvis et besøg på rådhuset, et besøg af en eller flere politikere, en tur i Folketinget, et besøg af en samfundsforsker fra universitetet, et virksomhedsbesøg eller måske bare en snak med personer fra »det virkelige liv«, som oplever de undersøgte problemstillinger på nært hold.

I samfundsfag er diskussionen – og ikke mindst argumentationen – en meget vigtig del af hverdagen, og du vil ofte opleve, at I ikke kan blive enige om den »rigtige« løsning eller det korrekte svar på en given samfundsfaglig problemstilling. Dette betyder imidlertid ikke, at alle svar eller alle løsninger er lige gode, fordi det er kendetegnende for samfundsfag, at vi arbejder systematisk med at kombinere faktuelle oplysninger med teoretiske antagelser for at danne gode, nuancerede argumenter, der resulterer i en holdning eller et synspunkt i en given sag. Når disse »regler« overholdes, ender det (næsten) altid med, at vi får nogle spændende og lærerige diskussioner på klassen, hvor bølgerne til tider kan gå højt – på den gode måde.

Hvordan foregår eksamen?

C-niveau
En mundtlig prøve på grundlag af et kendt tema med ukendt bilagsmateriale (max. 2 sider). Der stilles i opgaveformuleringen underspørgsmål til bilagsmaterialet. 48 minutters forberedelsestid og 24 minutters eksamination pr. eksaminand.

B-niveau
En mundtlig prøve på grundlag af et kendt tema med ukendt bilagsmateriale (omfang 8–12 sider eller 10–15 sider afhængig af forberedelsestiden). Der gives enten 3 timers forberedelsestid eller 24 timers forberedelsestid til udarbejdelse af en synopsis og der eksamineres i 30 minutter pr. eksaminand.

A-niveau
En skriftlig prøve af 6 timers varighed. Den første time kendes alene opgaveformuleringerne og eleverne må samarbejde i grupper, hvorefter bilagsmaterialet udleveres og eksaminanden har således 5 timer til individuelt at udforme en besvarelse

En mundtlig prøve på grundlag af et kendt tema med ukendt bilagsmateriale (omfang 12–15 sider). Der gives 24 timers forberedelsestid til udarbejdelse af en synopsis og der eksamineres i 30 minutter pr. eksaminand. Forberedelsen må gerne foregå i grupper, men eksaminationen er individuel.

Kultur- og samfundsfag
En mundtlig prøve i faggruppen på grundlag af kendt tema med ukendt bilagsmateriale (omfang 8–12 sider eller 10–15 sider afhængig af forberedelsestiden). Eksaminanden skal opstille, analysere og diskutere en eller flere flerfaglige problemstillinger.

45 minutters eksamination pr. kursist og et valg mellem 3 timers forberedelse eller 24 timers forberedelse med krav om inddragelse af selvfundet materiale. I forberedelsestiden skal udarbejdes en synopsis, der udgør grundlaget for eksamen. Synopserne må gerne udarbejdes i grupper, men der eksamineres individuelt.