Bøger og forløb i faget – et par eksempler
Grundbog i velfærdsstatsforløb
Giver en mindre velfærdsstat mere velfærd?
Dette tema fungerer som et projektorienteret forløb, hvor lektionerne i begyndelsen af forløbet fokuserer på de forskellige aspekter af den paradoksale tematisering. Vi får primært informationer omkring emnet fra grundbogen, aktuelle artikler og hjemmesider (eksempelvis www.velfaerd.dk). Forløbet starter med en diskussion af velfærdsbegrebet, der fører til en historisk afklaring af velfærdsstatens historiske fundament for dernæst at se nærmere på de tre teoretiske idealmodeller, der alle mere eller mindre kan spores i de vestlige velfærdsstater i dag. Dernæst flyttes fokus over på debatten omkring den universelle velfærdsstats levedygtighed, hvilket overordnet bliver belyst ud fra de såkaldte 7 klemmer, der forsørger at sandsynliggøre, hvilke trusler, der reelt kan true den danske velfærdsstatsmodels fremtid.
Centrale begreber: Velstand og velfærd; velfærdsstaten; funktionalistisk og konfliktteoretisk forklaring; skønsprincip og retsprincip; overførselsindkomster og serviceydelser; Velfærdsstatsmodeller: Den selektive, den residuale og den universelle; stat, marked og civilsamfund; samfundets omfordeling af goderne; Velfærdskommissionen; de 7 klemmer: Forventningsklemmen, finansieringsklemmen (herunder ældrebomben og skattetrykket), omkostningsklemmen (herunder efterløn, folkepension, dagpenge og bestikkelsesteorien), popularitetsklemmen, globaliserings- og EU-klemmen, den moralske klemme (herunder sort arbejde) og behandlersamfundet; flexicurity.
Hertil de metodiske begreber i forbindelse med projektarbejde: Emne, problemformulering, problemstilling, de taksonomiske niveauer, teori og empiri, kvantitative og kvalitative undersøgelser.
Materiale:
Benny Jacobsen og Janus Gaarsmand Jacobsen: »Velfærdsstaten mange liv« Columbus 2004, s. 123–184
Jørgen Winding: »Basissamf.dk« Systime 2001, s. 66–72
Politiken, 7.2.2006: Bjarke Møller: Lykke er…meget mere end penge; Velfærdskommissionens udspil: Fremtidens velfærd – vores valg; Politiken, 7.12.2005: Jørgen Goul Andersen: Fejlskøn. Velfærdsdebat er overhalet af virkeligheden; B.T., 11.01.2006: Peter Seeberg: Debat: Lad det være en patriotisk handling at afsløre sort arbejde; Information, 6.4.2006: Jesper Løvenbalk Hansen: Danskerne arbejder mindre sort; JydskeVestkysten, 10.3.2006: Kirsten Hansen og Lars Fahrendorff: Liberal: Sort arbejde er smukt; Hjemmesiden freeplay.mitego.dk/om-bp.php Sort arbejde gør os alle rigere; Berlingske Tidende, 11.4.2006: Rasmus Bech Hansen: »Synspunkt: Globaliseringsstrategi mangler vitaminer«
Bog til økonomiundervisningen på A-niveau.
Dansk erhvervsliv, markedsmekanismen og økonomisk teori
(Markedsmekanismen, priselasticitet, konkurrenceevne, dansk erhvervslivs karakter, ejerforhold i erhvervslivet, erhvervsudviklingens faser, det udviklende arbejde, monopoldannelser, SAS-Maersk, betalingsbalance, valutamarked, Keynes, monetarisme)
Materiale:
Erik Alhøj m.fl.: Samfundsøkonomi. Kbh. 1995. Flemming Ibsen: Virksomhederne, organisationerne og arbejdsmarkedet. Kbh. 1995.
Nordjyske Stiftstidende, 21.8.01: »SAS får nej til at købe Braathens«. Mandag Morgen, nr. 25, 13.8.01: »Global krise i luftfartsbranchen«. Mandag Morgen, nr. 26, 20.8.01: »Kartelsager er udtryk for sløj virksomhedskultur«. AE-nyt, nr. 7, august 2001: »Manglende konkurrence koster dyrt«. AE-nyt, nr. 7, august 2001: »Samfundskontrol med fusioner«. Politiken, 29.8.01: »Erhvervspolitik mangler luft«. Nordjyske Stiftstidende, 22.9.01: »Frygt giver recession«. Do.: »Ekspert: Investering i mælk giver penge til terror.« ; Do.: »Arla Foods afviser forbindelse til Osama bin Laden«. Information, 25.9.01: »Frygt for værste recession i 50 år«. AE-nyt, nr. 7, november 2000: »Ny økonomi eksisterer«. Nordjyske Stiftstidende, 6.10.01: »Økonomisk usikkerhed breder sig«. Nordjyske Stiftstidende, 11.10.01: »Jelved forventer global økonomisk fremgang i 2002«. Do.: »Regeringen for optimistisk«.
Socialisationsbog
Meningsdannelse, demokrati og mediemagt i senmoderniteten
Dette tema sætter fokus på mediernes rolle og magt i senmoderniteten. Udgangspunktet tages i vilkårene for individets meningsdannelse i det senmoderne samfund og videreudvikles til en interesse for hvilke konsekvenser det nuværende mediebillede har for danskernes meningsdannelse i forhold til eksempelvis de etniske minoriteter.
(Det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund; identitetens datomærkning; globalisering; socialisation; normer, roller og værdier; kulturel kode; socialisationens rammer; medier og meningsdannelse; offentlig opinion; den 4. statsmagt; teorier om massemediernes påvirkning: Kanyleteori, opinionslederteori og markedssynsvinklen)
Materiale:
Balvig, Christoffersen, Mørck og Sørensen: »Ungdomssociologi« Columbus 2001. Axel Moos: »Socialisation og meningsdannelse« Columbus 1996. Rasmussen, Finn: »Globalisering, massemedier og kulturel forandring« Columbus 2003. Gregers Friisberg: »Politik – dansk politik i en EU-ramme« Kbh. 3. udgave, 2003.
Fyens Stifttidende, 04–07–2005: Firouz Gaini: »Tag de unge alvorligt«. Jyllandsposten, 15–05–2005: Jeanette og Henrik Bang-Møller: »Ansvaret tilbage til familien«. Berlingske Tidende, 03–08–2005: Bodil Jessen: »Far og mor må ikke høre jargonen i skolen«. Politiken, 31–07–2005: Inge Methling: »Etniske unge bliver presset til dobbeltliv af sladder«. Politiken, 13–04–2005: Dabelsteen og Raben: »Boligprogrammer virker beroligende«. Ekstra Bladet, 29–10–2004: Ledende artikel: »I seng med staten«. Information, 18–10–2002: Rasmus Egelund: »Når public service trues, trues ytringsfriheden«. Uddrag fra henholdsvis Socialdemokraternes, De radikales og Dansk Folkepartis integrationspolitik fra www.partiernespolitik.ft.dk. Information, 03–10–2005: »Medier taler ikke med indvandrere«.
Bog til International politik
Vil du se flere eksempler på samfundsfaglige forløb – klik her