Kemiens historie

Den tidligste anvendelse af kemiske processer skete længe før vores tidsregning ved fremstilling af frie metaller og ved arbejdet med disse.: Guld, kobber, sølv, jern, bly, tin og kviksølv.

Allerede i det gamle Ægypten anvendte de fine unge damer parfume, læbestift og øjensminke.

Fremstilling af krudt og fyrværkeri er en anden gammel kemisk disciplin. Krudtet har været kendt og anvendt til fyrværkeri i Kina siden år1000 og det stammer sandsynligvis fra Kina eller Indien. Midt i 1200-tallet blev det første gang beskrevet i Europa. Krudt består af svovl, salpeter og trækul. Salpeteren fik man ved at lagre staldgødning, slagteaffald og urin fra dyr og mennesker. Efter nogle år kunne nitraten så udvaskes, renses og bruges til krudtfremstilling.

Ved Christian den 4.s kroning i 1596 blev der ved Kronborg affyret ca. 80.000 stykker. Et stort festfyrværkeri i Tivoli kræver ca. 1000 stykker. Siden er der fremstillet mange andre sprængstoffer.

I Middelalderen forsøgte alkymisterne at finde »De Vises Sten« som kunne omdanne uædle metaller til guld. Det lykkedes aldrig, men der blev fremstillet en masse forskellige kemiske apparaturer og fundet en masse nye stoffer. Det blev starten på den medicinske kemi, da lægerne begyndte at bruge nogle af alkymisternes miksturer til at kurere sygdom. I 1300-tallet begyndte man at bruge alkohol som lægemiddel og udtrække forskellige stoffer fra planter og bær.

Regnes alkymien med, er kemi et af de ældste naturvidenskabelige fag. Som vi kender kemien nu, er den som videnskab godt et par hundrede år gammel.

Forløberen for de nuværende batterier stammer fra år 1800. Den første antydning af brug af et batteri stammer fra Mesopotamien ca. år 100 før vor tidsregning til fremstilling af forgyldninger. I dag forskes der i brændselsceller, hvor hydrogen og oxygen omdannes til vand (brintbiler)