Filosofi

»Filosofiens grund er forvirringen…Hvis f.eks. Platon, Kant og Hegel ikke virker meget fremmede, når man begynder at studere dem, har man efter alt at dømme ikke forstået noget som helst af dem. Stor filosofi giver dig muligheden for at se verden på en helt ny måde. Et træk, som filosofien har tilfælles med stor kunst« (Lars Fr. Svendsen: Hvad er filosofi? 2003)

Betyder oprindeligt: Kærlighed til visdom
Og det er netop, hvad faget filosofi forsøger at dyrke. I filosofi søger vi hele tiden at stille de store spørgsmål og undersøge de mulige svar, der gennem begrundelsen giver tilværelsen mening. Vi kommer dog aldrig frem til en endelig eller indiskutabel facitliste, men det er netop i den menneskelige søgen efter begrundelsen, at filosofien har sin styrke. Når det moderne, videnskabelige menneske udstiller sit manglende blik for nuancer i påråbelsen af ufejlbarlige sandheder, da står filosofien klar til at stille de nødvendige spørgsmål: Hvor kommer din viden fra? Kunne din udlægning ikke nuanceres, hvis vi medtænker andre faktorer eller ser på verden ud fra en anden optik?

Hvad laver vi i filosofi i gymnasiet og HF?
Filosofi i gymnasiet og HF er drevet af den kritiske beskæftigelse med livets store spørgsmål og det er netop spørgsmål som de nedenstående, der driver undervisningen fremad:

• Hvad er et menneske?
• Hvordan bliver jeg lykkelig?
• Hvad består verden af?
• Har vi en fri vilje?
• Hvad er retfærdighed?
• Findes der en rigtig måde at leve på?
• Hvad er det gode samfund?

»Jeg siger jer at det er den største lykke for et menneske at diskutere hver eneste dag om hvorledes man kan blive et godt menneske…et liv uden sådan stadig prøven er ikke menneske-værdigt« (Sokrates’ forsvarstale, 399 f.kr.)

Hvad kræves der af dig?
Det kunne muligvis lyde som om, at filosofi udelukkende kræver hjerne på den hårde måde, men i virkeligheden er intelligensen ikke det vigtigste for en filosofielev. Det vigtigste er derimod, at du har nysgerrighed og lyst til at forstå dig selv og din verden bedre og frem for alt tør at stille spørgmål – også til de umiddelbare sandheder i tilværelsen. Du skal turde at lade dine hverdagsforestillinger blive udfordret og turde at udfordre andres forestillinger, hvis du ikke er tilfreds med svaret. På denne måde kunne den ideelle filosofielev måske betegnes som en person, der indeholder elementer fra såvel Grubleren som Spørge-Jørgen.